Chat med Mette Frederiksen

Hali-halløj!

Så har jeg lavet et nyt værktøj, du kan prøve at bruge. Denne her gang er det en chatbot, som er trænet på Mette Frederiksens opslag på Facebook fra 2018-2023. Det fungerer omkring 80% af tiden, og når det virker, er det ret sjovt.

I praksis fungerer det sådan, at når du skriver et spørgsmål, finder den de tre mest relevante tekstbidder fra opslagene og bruger deres tone og indhold til at generere et svar. Prøv det på osted.dk.

Jeps! Det er lykkedes mig at få fat i osted.dk. Så nu kan du også sende en mail til mig på [email protected]. Er det ikke fedt!?

Derudover er der også sket det, at jeg har solgt 20sekunder. Faktisk sejrede den sig selv ihjel. Jeg endte med at have 600-900 daglige brugere, og det betød en udgift på 40-60 kroner om dagen. Hvilket jeg desværre ikke kunne håndtere på den lange bane.

Til gengæld har jeg solgt den til FTFa, som også har Jobmakker. De har nogle mega fede drømme, som jeg glæder mig til at realisere sammen med dem.

Nu kan jeg også fokusere på mit dag-til-dag-job og måske afholde et kursus i ChatGPT en gang i mellem. Vil du eller din virksomhed/organisation gerne blive bedre til at skrive til ChatGPT og måske forstå de tekniske dele, der gør en til en superbruger? Så vil jeg meget gerne hjælpe.

Det var dagens to nyheder. Jeg har ikke skrevet om Mette-botten andre steder - du får den selvfølgelig som den første - og jeg ville være glad, hvis du gav feedback, hvis du har noget.

Sommerlige hilsner
Valdemar